Opgave 1 – Liberalistisk syn Jeg mener ikke at det er sådan, uligheden i samfundetburde fungere. Hvorfor skal alle dem der har tjent penge, betale for dem der erfor dovne til selv at finde et arbejde? Ulighed i den udgave Socialdemokratiet har skabt,hvor der er flere som er uden for fællesskabet virker som en dårligulighed. Menhvis velstanden stiger, og det er det der skaber ulighed, så er det en godting. Men når det er ulighed, fordi velstandenstiger, så er det en god ting. Uligheden er et redskab til at få de dårligststillede løftet. Det vil skabe øget ulighed, hvis vi foreksempel får 200.000 væk fra overførselsindkomst og over i arbejde, så villedet kunne ses på Gini-koefficienten, da de folk ville blive så meget rigere.     Opgave 2 – Ligheder og forskellemellem det parlamentariske system og det præsidentielle system Modsatden autoritære og diktatoriske styreform er både det parlamentiske system ogdet præsidentielle system demokratiske styreformer.

Det betyder at folkestyreer den primære ide i begge systemer. Valg af ledere, fordelingen af magten oghvordan denne magt udøves er der dog stadig stor forskel på. I denpræsidentielle styreform er det en folkevalgt præsident som har den udøvendemagt. Denne præsident fungere både som statsoverhoved og leder af regeringen. Modsatdet præsidentielle styre hvor der er en adskillelse af det lovgivende og denudøvende magt, er et parlamentisk demokrati bygget op omkring at parlamentethar fuld kontrol over hvordan regeringen dannes. Det hele er centreret om det parlamentariskeprincip, hvilket handler om, at hvis der er flertal mod en regering i parlamentetkan denne regering ikke udnævnes eller blive ved magte. Så hele ideen er at mankan skaffe sig af med en regering eller få den til at udskrive et tvungentnyvalg.

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

  Præsidentialisme – USA   Den udøvende magt er uafhængig af den lovgivende magt Parlamentarisme – Danmark   Den udøvende magt er afhængig af den lovgivende, fordi sidstnævnte kan afsætte den lovgivende magt   Statsoverhovedet er reelt valgt direkte af vælgerne, men det sker gennem vælgernes udpegelse af en række valgmænd.   Regeringen vælges gennem repræsentativt demokrati, der betyder at vælgerne indirekte bestemmer via valgte repræsentanter i Folketinget. Pladserne i Folketinget fordeles efter en metode, der kaldes forholdstalsmetoden.

  Bortset fra i Maine og Nebraska tildeles den vindende kandidat i en stat samtlige statens valgmænd   Kredsmandaterne fordeles mellem partierne, efter hvor mange stemmer de har fået i de enkelte kredse. Ved tildeling af kredsmandater bliver alle egne af landet repræsenteret i Folketinget.   Der er 538 valgmænd i alt, og kandidaten skal sikre sig mindst 270 for at blive præsident.   Danmark er inddelt i 10 store valgkredse (storkredse), der igen er inddelt i mindre opstillingskredse – 92 i alt. Hver storkreds har et antal kredsmandater.   Afsættelsen sker ved, at Repræsentanternes Hus anklager Præsidenten, og Senatet dømmer ham med såkaldt totredjedelsflertal.   Tilbagetrædelse sker ved, at flertallet i Folketinget vedtager en mistillidsdagsorden, dvs. kræver regeringens afgang.

Det kaldes negativ parlamentarisme.   Præsidenten og hans ministre kan ikke drages politisk til ansvar af Kongressen   Statsministeren er politisk ansvarlig over for Folketinget       Opgave3 –  Undersøgog overvej hvorfor der er så stor forskel på valgdeltagelsen til de forskelligevalg i Danmark. Inddrag de forskellige former for demokrati i din besvarelse.  Folketingsvalg 85,8 (2015) 87,7 (2011) 86,6 (2007) 84,5 (2005) Kommunalvalg 70,8 (2017) 71,9 (2013) 65,8 (2009) 69,5 (2005) Regionsvalg 70,7 (2017) 71,8 (2013) 65,7 (2009) 69,5 (2005 Europaparlamentsvalg 56,32 (2014) 59,5 (2009) 47,9 (2004) 50,5 (1999)   Deter tydeligt at se hvilket valg der er mest populært. Folketingsvalget kommerind på en klar 1. plads. Dette kunne have noget at gøre med, at det er det valgder er mest mediedækket.

Både regions- og kommunalvalget er også dækket afmedierne, men det har ikke samme betydning for Danmark som helhed. Det er megetlokalt de politiske kampe bliver kæmpet, hvilket også betyder at man aktivtskal opsøge debatterne for at få indsigt i hvad der sker i din kommune/region, modsattil folketingsvalget som bliver streamet og er overalt i medierne. Dette gør atalle danskere snakker om det samme, fremfor at høre hvad en politiker vil gørefor at komme ind i byrådet i Ribe f.

eks. På en klart sidste plads kommereuropaparlamentsvalget. Det tror jeg ligger så langt fra den almindeligedanskers hverdag, og det er derfor at det kun er ca. 53% der stemmer, fordi atfolk simpelthen ikke magter at sætte sig ind i det. Det er f.

eks. svært at tageover til København og snakke med gamle Henrik om hvilken politiker der skalvælges ind i Århus. Derfor mener jeg at politik, er noget vi har sammen.